Demensvenligt Vanløse

Kom forbi og hør, hvordan du kan få mere viden om forebyggelse af demens og hvordan du bedst hjælper et menneske med demens i hverdagen.

Hvad er Demensvenligt Vanløse?

Ved du hvilken farve, der kan gøre et menneske med demens bange? Hvordan man kan indrette både smukt og demensvenligt? Eller hvordan du selv kan nedsætte din risiko for demens med op til 40 %?

I Demensvenligt Vanløse arbejder vi for at mennesker med demens kan fastholde en meningsfuld hverdag og forblive en del af det lokale liv. Det gør vi ved at oplyse om, hvad demens er, hvordan man kan støtte og vejlede én, der lider af sygdommen og hvordan man med enkle greb kan gøre både indendørs og udendørs indretning mere demensvenlig.

Hvem er vi?

Demensvenligt Vanløse er et 3-årigt projekt i Københavns Kommune, som løber i perioden 2021-2023. Vi er to projektledere, Katrine Due Jespersen og Marie Schack, som meget gerne vil fortælle dig, din forening eller din virksomhed om demens og demensvenlighed.

Kontakt os endelig, så vi kan få en snak om, hvad du/I gerne vil vide mere om, så vi kan skræddersy et oplæg til jer.

Praktisk info

Du træffer os i Vanløse Lokaludvalgssekretariats kontor, tirsdag og torsdag kl. 9-16.

Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive til os:

Marie Schack, mobil 2155 2989, EM6L@kk.dk

Katrine Due Jespersen, mobil 2135 8084, JY2S@kk.dk

Kontakt

Kulturstationen Vanløse, Vanløse Lokaludvalg

Frode Jakobsens Plads 4

2720 Vanløse