Hold børnefødselsdag i Valby Kulturhus

Findes der et federe sted at holde sin børnefødselsdag end en børnekulturzone med værksted og spejlsal?

Nu kan du leje ca. 300 m2 Valby Kulturhus til jeres fantastiske børnefødselsdag i de vildeste rammer. 

Antal deltagere og aldersgruppe

Vi er åbne for fødselsdage for børn i alderen 0-12 år, og der er plads til maksimum en klasse eller i alt 30 børn. Der er ingen min./maks. på antal voksne, men I er selv ansvarlige for børnenes adfærd i perioden.

Tidsrum

Du kan leje lokalerne i 5-timers blokke lørdage 12-17. Tidsrummet er inkl. din opsætning og oprydning.

Lokaler og udstyr

Lejen gælder for de to store rum i (Værksted og Bevægelse) med adgang til the-køkken og toilet. Der er lydanlæg i Bevægelsesrummet med nem tilkobling via mini-jack. Der er borde og stole til 30 personer i Værkstedet.

Afvikling

Vi sørger for, at lokalerne er klar til jer, og I får en dørkode tilsendt ved booking. Du er ansvarlig for at efterlade lokaler opryddet og klar til de næste brugere. Valby Kulturhus sørger for efterfølgende rengøring.

Mad og drikke

Du må gerne medbringe egen mad og drikke, og der kan koges vand i the-køkkenet. Service og glas medbringes selv.

Priser

Lejen for tidsrummet er 2.160 kroner inkl. rengøring. 

Booking

Lokaler kan bookes op til 7 dage inden. Eventuel aflysning af booking skal ske senest 7 dage før din booking påbegyndes.

Instruktioner

Vi sender instruktioner for brug af lokalerne via e-mail, når booking er gennemført. Instruktion findes også i lamineret udgave i kulturhuset.

 

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Kontakt lokalelejevalby@kk.dk eller ring på tlf. 21512415 kl. 10.00-12.00 mandag-torsdag.

Book lokale til børnefødselsdag i Valby Kulturhus

Din booking er gennemført, når du modtager en bekræftelse på mail.