Alice i Eventyrland ved Asterions Hus

Sansefuld og visuelt smuk danseteaterforestilling for de 5-10-årige, om den lille Alice der falder igennem et kaninhul og havner i et mystisk land.

Om forestillingen

Tag med Alice gennem kaninhullet til et forunderligt land, hvor alt kan ske. Et fortryllet sted, hvor fantasien kan fremmane de mest mageløse ting ud af intet, og hvor alt er foranderligt, finurligt og fabulerende. En non-verbal rejse gennem musik, bevægelse og magi. 

Tilde Knudsen er danser og performer, når hun skaber sin version af den elskede historie om Alice i Eventyrland af Lewis Carroll. Med sig har hun spandevis fulde af fantasifulde kostumer af designer Susan Marshall. De er baseret på geometriske former, som børnene kender; cirkel, trekant og firkant, og er ligeså finurlige og foranderlige som eventyrlandet bag den låste dør.

Praktisk information

For 5-10-årige, med deres voksne.

Alle skal have en billet. Samme pris for børn og voksne.
Forestillingen spiller i Teatersalen i Valby Kulturhus.

Bagom forestillingen

Alice i Eventyrland er skabt af Asterions Hus som har eksisteret siden 2003 og som med stor glæde turnerer rundt i hele Danmark og også i resten af verden. Asterions Hus er især kendt for deres meget fysiske og eksperimenterende fortolkninger af de store fortællinger.

Medvirkende: Tilde Knudsen
Producent: Asterions Hus
Komponist: Klaus Risager
Dramatiker, forfatter: Tilde Knudsen 
Kostumedesigner: Susan Marshall
Instruktør: Peter Kirk
Konsulent: Liv Mikaela Sanz

En del af 'Teatermagi i efterårsferien'

Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små. ​

Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, i Vanløse, Valby, Indre By, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg. ​

Se det fulde festivalprogram

Kontakt

Valby Kulturhus, Valby Kulturhus, Teatersalen

Valgårdsvej 4

2500 Valby

Medvirkende

Del med