Skab kultur - vi gør det sammen
Skab kultur - sammen med os
Har du en genial og/eller gal ide til en kulturel begivenhed, men ved du ikke helt, hvor du skal starte? Så kig her. Udover at låne dig lokaler, får du vejledning og sparring på din idé, fundraising og hjælp til PR. Hvis dit projekt er åbent og non-profit håber vi, at Skab kultur er noget for dig. Du kan låne lokaler hos Valby Kulturhus, Kulturstationen Vanløse og Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.
Gratis rådgivning til kunstnere og kulturskabere
København har brug for dig, din kunst og dine kulturprojekter, uanset om du er nybegynder eller mere etableret.
Skab Kultur Café
Skab Kultur Café tilbyder et arbejdsrum, rådgivning og fællesskab for alle byens kulturskabere og kunstnere. Det sker hver onsdag kl. 10-17 i Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10A, 1715 København.
Her finder du:
- arbejdsfællesskab med ligesindede og gode rammer for fordybelse
- gratis rådgivning af kulturmedarbejdere (fx til fondsansøgninger, budget, venues, etc.)
- adgang til printer & gratis kaffe
- månedlige morgenevents, fx talks af kunstnere og kulturskabere (inkl. gratis croissanter)
Skab Kultur Café er åbent for alle kulturskabere og kunstnere i Københavns Kommune, uanset erfaringsniveau.