Danmarks nationale Klimahandledag 2026

Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere – og af grønne fællesskaber?
Kom til et inspirerende oplæg af analysechef i Realdania, Henrik Mahncke

I anledning af Danmarks nationale Klimahandledag inviterer Vanløse Grønne Nabofællesskaber og Vanløse Klimagruppe til en inspirerende eftermiddag og aften om livskvalitet, fællesskab og grøn omstilling.

Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere – og hvilken rolle spiller vores lokalområde, nabofællesskaber, venner og familie for både trivsel og klima? Analysechef i Realdania, Henrik Mahncke, præsenterer resultater fra Danmarks største undersøgelse af livskvalitet og lægger op til debat med udgangspunkt i Vanløse.

Aftenen byder også på dialog i mindre grupper, præsentationer af grønne fællesskaber i Vanløse, en kort film om fællesskab samt quiz. Undervejs serveres kaffe, te og kage.

 

Program

Kl. 16.30: Velkomst ved Klimagruppen i Vanløse og Vanløse Grønne Nabofællesskaber v. Albert Astrup Christensen

KL. 16.35 -17.15: Vores Livskvalitet: Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere? Oplæg og debat ved Analysechef i Realdania Henrik Mahncke.

Henrik Mahncke har undersøgt 122.000 danskeres syn på livskvalitet, og det er den største undersøgelse af sin art i Danmark. Resultatet af undersøgelsen er udkommet i bogen ”Vores Livskvalitet” som Henrik Mahncke tager udgangspunkt i. Vi stiller spørgsmålene om livskvalitet i forhold til vores lokalområde i Vanløse, og Henrik Mahncke giver et bud. 

  • Hvad betyder vores lokalområde
  • Hvad betyder vores nabofællesskaber
  • Hvad betyder vores venner og familie

KL. 17.15: Drøftelse i tomandsgrupper og spørgsmål til Henrik Manhcke.

KL. 17.40: Præsentation af grønne fællesskaber i Vanløse. Korte indlæg om, hvordan forskellige fællesskaber arbejder med at gøre Vanløse grønnere. 

KL. 18.30: En lille film om fællesskab, ”Grundejerforening vild med blomstereng” Af Anja Dalhoff og Klimagruppen. Og Quiz

KL. 19.00: Farvel og tak for i dag.     

Der serveres kaffe, the og kage.

 

Arrangementet er arrangeret af Klimagruppen Vanløse og Vanløse Grønne Nabofællesskaber

Kontakt

Kulturstationen Vanløse, Heerupsalen

Frode Jakobsens Plads 4

2720 Vanløse
Del med