Dr. Jones i "Mirakelkure og kvaksalveri”

Det er britisk gadeteater i verdensklasse, når de erfarne performere Jones og Barnard inviterer publikum ind i et underholdende univers af mirakelkure, kvaksalveri og tvivlsom lægekunst.

Kom og oplev en magisk og fantasifuld forestilling under åben himmel, når Kulturstationen Vanløse inviterer til International Gadeteater Festival.

Skulle det være en eliksir med ungdom og vitalitet? De højt estimerede intellektuelle Jones og Barnard slipper deres helt egen blanding af kvaksalveri, helbredelse og tvetydig lægekunst løs på et sagesløst publikum.

Baseret på veletablerede medicinske procedurer og gennemsyret af velafprøvet teori præsenterer de en forestilling, der ganske enkelt må opleves, før man kan tro på den.

I den stolte tradition for omrejsende medicinshows byder forestillingen på langt mere end mirakelkure. Undervejs kan publikum opleve sange, dans, vittigheder og andre underholdende indslag, der tilsammen skaber en festlig og absurd oplevelse. Cremer, salver, dufte og linimenter er naturligvis inkluderet.

Tag hele familien med. Forestillingen egner sig til børn fra 5 år. Sproget er engelsk, men kropssproget så malende og fortællende, at alle kan være med.

Om kompagniet

Gareth Jones og Matt Barnard er gade- og cabaretperformere med næsten 30 års samarbejde bag sig. De begyndte deres karriere på de legendariske brosten i Londons Covent Garden og har siden optrådt verden over med en unik blanding af escapologi, jonglering, magi og komik.

De har blandt andet optrådt på Adelaide Festival i Australien, Edinburgh Fringe, Glastonbury og det berømte London Palladium.

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Passage Festival i Helsingør.

Dato: torsdag d. 6. august kl. 11.00 
Sted: Vanløse Torv// Fri entré 

 

Kontakt

Kulturstationen Vanløse

Frode Jakobsens Plads 4

2720 Vanløse
Del med