Drop in yoga
Vær med til yoga
Her har vi fokus på både styrke og smidighed, åndedræt og nærvær.
Vi tager afsæt i Hatha og flow/Vinyassa og bruger det bevidste åndedræt og dyb afspænding til at afbalancere mellem de to sider af vores væsen, det udadvendte handlende og det indadvendte reflekterende.
Tillad krop og sind at blive arbejdet godt igennem og nyd den forløsende effekt, opladning og vitalitet.
Alle kan deltage, uanset niveau og erfaring.
Praktisk om undervisningen
Alle niveauer bliver undervist på samme hold, og undervisningen foregår i en afslappet atmosfære med detaljeret guidning.
Det er muligt at låne en yogamåtte, hvis det er mest praktisk for dig. Tag gerne din egen med.
Dørene er åbne ti minutter inden. Kom gerne og slap af liggende på yogamåtten, inden vi går i gang.
Hannah Haansbæk er yogalærer
Hannah Haansbæk har undervist i Drop in Yoga på Kulturstationen siden 2015. Hun er uddannet yogalærer hos Simon Krohn, Soham Johansen og Anodea Judith. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe på mobil 26244948.
Drop in Yoga: ét hold
Drop in Yoga alle mandage kl. 17-18 (undtagen helligdage).
Sted: Kulturstationen Vanløse, Kvansalen, for enden af gangen og ud mod tagterrassen.
Pris: 60 kr. (kontant eller MobilePay) Prisen er inkl. evt. lån af måtte.
Ingen tilmelding.
Kontakt
Kulturstationen Vanløse, Kvansalen
Frode Jakobsens Plads 4
Kontaktperson
Hannah Haansbæk