Fernisering på Kunstudstilling "Grafiske Tryk"

Kom til fernisering af kunstudstillingen "Grafiske Tryk" og oplev kunstneren Mette Svendsen, der fortæller om sin inspiration og kunstneriske praksis.

Fernisering

Lørdag d. 11. januar 2025 kl. 13.00-14.00 inviteres du til fernisering på udstillingen "Grafiske Tryk", hvor kunstner Mette Svendsen fortæller om sin legende og eksperimenterende tilgang til kunst.

Om udstillingen

Mette Svendsens værker leger med farver, lys og mørke og inviterer beskueren til at opleve et univers, der både kan inspirere og give ro. Hun arbejder med grafiske tryk, mixed media og malerier, hvor naturens elementer og kunstterapeutisk praksis spiller en central rolle. Udstillingen taler også ind i Copenhagen Light Festivals lys-tema.

Fra lørdag d. 11. januar til fredag d. 11. april 2025, kan du opleve Mette Svendsens grafiske tryk på Kulturstationen. Udstillingen finder sted i Sløjfen og kan besøges dagligt fra kl. 9-20. Entré er gratis.

Følg Mettes kunst på Instagram: @muddha_buddha_art

 

KUNST i Sløjfen

KUNST i Sløjfen er et nyt koncept på Kulturstationen, der giver lokale kunstnere en platform til at skabe sanselige og inspirerende oplevelser for husets besøgende. Alle udstillinger åbner med en fernisering, hvor kunstneren deler sin proces og inspiration.

Alle udstillinger er åbne for alle interesserede.

Kontakt

Kulturstationen Vanløse, Sløjfen i Kulturhuset

Frode Jakobsens Plads 4

2720 Vanløse

Kontaktperson

Kunstner Mette Svendsen

msvendsen74@gmail.com

Del med