Fiers á Cheval (F)

Kom og oplev FierS à Cheval – en poetisk gadeparade med svævende heste, musik og magi for hele familien til Københavns Gadeteaterfestival.

En stille forvandling sker midt i byen. Under lydsporet af et symfonisk eventyr dukker mærkelige væsner op – klædt som noget fra en venetiansk fremtidsdrøm. Og pludselig, foran øjnene på publikum, bliver de til majestætiske, oppustelige hvide heste. 

I FierS à Cheval skaber den franske gruppe Compagnie des Quidams en drømmeverden i bevægelse. De hvide heste danser og dyster i en koreograferet parade, ledet af en lille mystisk figur. Der er ingen ord – kun musik og bevægelse – og det hele udspiller sig som et poetisk glimt af noget uvirkeligt og fortryllende. 

Forestillingen varer 40 minutter og kan opleves af både børn og voksne. Et visuelt og lydligt eventyr, der forvandler byens rum til scenen for en drøm, du ikke vidste, du bar på. 

Kontakt

Kulbaneparken, Legepladsen Kulværket

Kulbanevej 16

2500 København
Del med