Fiesta! (NL)

Tag børn og voksne med til Fiesta! – en kreativ workshop fyldt med farver, fællesskab og refleksion over verdensmålene. Workshoppen er en del af Københavns Gadeteaterfestival.

I denne festlige workshop inviterer den hollandske kunstner Karin Arts deltagerne til at skabe deres eget stykke af en stor mexicansk guirlande – med inspiration fra FN’s 17 Verdensmål. Med stofstykker i alle regnbuens farver og livlig musik i baggrunden arbejder børn og voksne side om side i en workshop, hvor kreativitet møder bæredygtig læring. 

Hvert stykke stof repræsenterer ét af verdensmålene, og deltagerne klipper, former og designer ud fra deres egne tanker og følelser om netop dét mål. Samtidig åbner workshoppen op for samtaler og refleksioner om de globale udfordringer, vi står overfor – og hvordan vi alle kan bidrage til forandring. 

Fiesta! er en sanselig og engagerende oplevelse, der appellerer til børn fra 5 år og op – og til alle voksne med lyst til at skabe, lytte og være med. Workshoppen varer 3 timer og kan tilpasses både indendørs og udendørs. Resultatet er en fælles guirlande – og en følelse af fællesskab, håb og handlekraft. 

Kontakt

Folehaven, Margrethehaven

Kirsebærhaven 23

2500 København
Del med