Fuglen Pippin og den musikalske samling

Kom med og bliv en del af et musikalsk univers, hvor børn og forældre sammen vil lege og spille musik med ”Fuglen Pippin og den musikalske samling”.

Hver lørdag i september kan I sammen med andre børnefamilier opleve et nyt og spirende musikunivers med ”Fuglen Pippin & den musikalske samling" her i Valby kulturhus. Emil og Fuglen Pippin vil byde jer velkommen til en nærværende og fantasifuld samlingskoncert, hvor alle kan være med.

”Fuglen Pippin og den musikalske samling” er et legende og musikalsk univers, hvor fantasi, teater og musik mødes. Under samlingskoncerten vil børn og voksne opleve en ny måde at lege musik på, hvor børn og voksne sammen skaber rytmer og musik på hver sin måde.
Det vil være et trygt musikalsk rum med plads til store bevægelser, musiske rytmer, sang i alle toner, og alle instrumenter – så tag derfor gerne jeres egne percussion instrumenter med og lad dem blive vakt til live i sammenspillet.

Til samlingskoncerten møder I to karakterer: Emil og Fuglen Pippin, som sammen tager jer med på en musikalsk rejse, hvor I undervejs vil møde fantasifulde sange om gopler og vandmænd, skyen vred og glad, spillende musikdyr, den festglade skildpadde og Fuglens Pippins egen sang. Både børn og voksne er en del af samlingskoncerten, da sangene inviterer til bevægelser og sammenspil.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en masse musikalsk samvær, hvor alle rytmer og sangstemmer er velkomne!

Praktiske oplysninger:

Samlingskoncerten varer ca. 30-40 min.
Aldersgruppe: Samlingskoncerten er målrettet børn mellem 2-5 år, men søskende er også velkomne.
Husk at medbringe gerne jeres egne percussion instrumenter, hvis I har nogle.

Lidt om personen bag:
”Fuglen Pippin og den musikalske samling” er en del af universet ”Musikfuglen” udviklet af Emil Bryne Poulsen. Målet med Musikfuglen er at gøre musikalske oplevelser tilgængelige for alle med fokus på musikalsk tryghed for de mindste. Emil er uddannet musikpædagog og har flere års erfaring med børn og musik i daginstitutioner bl.a. her i Valby (måske kender du ham som ”Musik-Emil”). Alle sangene til samlingskoncerten er skrevet af Emil. Hør dem på YouTube, hvor de løbende udgives, og følg med på Instagram under @musikfuglen.

Find musikfuglen på internettet!

Kontakt

Valby Kulturhus

Valgårdsvej 4

2500 Valby

Åbningstider

Mandag - Søndag

08:00 - 23:00

Del med