Gamingdag for børn og deres voksne
Kom med til en dag med leg, læring og fællesskab med andre spilinteresserede.
I løbet af dagen kan I spille på bibliotekets udstyr. Vi stiller spillemaskiner og spilstationer op – og der er plads til både nybegyndere og mere erfarne spillere. Det er en oplagt mulighed for børn og deres voksne til at prøve kræfter med sjove digitale spil sammen.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en dag fyldt med spil og hyggeligt samvær på Sydhavnens Bibliotek!
Praktisk info
- Arrangementet er for børn i alderen 6-12 år og deres voksne.
- Det er gratis, og der er ikke behov for tilmelding – I skal bare møde op.
En del af Game On
Game On er en ugelang spilfestival, som skaber nye oplevelser med spiluniverser gennem leg, samvær og kreativitet. Vi gamer på computeren, spiller brætspil og hylder de virtuelle verdener, der inspirerer os, kickstarter vores kreativitet og lader os lege lidt længere.
Game On kan i år opleves i Kildevæld Kulturcenter, Grøndal Multicenter, Kulturstationen Vanløse, Spillaboratoriet i Valby Kulturhus, BRØK, Osramhuset, Nørrebrohallen, Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus, Vesterbro Bibliotek og Kulturhus og Sydhavnens Bibliotek.
Kontakt
Sydhavnens Bibliotek
Wagnersvej 19