INTERNATIONALT GADETEATER 2025

This Maags fantasifulde klovneunivers med alpetwist for hele familien

Glæd jer til This Maags fantasifulde klovneunivers med skiløb, sommerstemning og skæv schweizisk humor på tagterrassen og torvet i Vanløse.

En mand i rød jakke, ski på skuldrene og store idéer i hovedet. Den schweiziske klovn This Maag byder på en forestilling, hvor intet er planlagt – og alt kan ske. Han taler, improviserer og interagerer med sit publikum i et legende univers fyldt med absurde påfund og kringlet humor. Showet er sofistikeret gadeteater i børnehøjde og henvender sig til hele familien.

Forestillingen spilles to gange samme dag – først på tagterrassen ved Kulturstationen Vanløse og derefter på Vanløse Torv. Begge gange under åben himmel, så husk at tage solhat eller regnjakke med, alt efter vejret.

Fra 5 år
Torsdag d. 31/7 kl.10.00 på tagterrassen i Kulturstationen Vanløse og kl.12 på Vanløse Torv 
Fri entré
Varighed: 45 minutter uden pause 

Kontakt

Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4

Del med