Kristina Holgersen læser overgangsdigtene FAVN med musik af cellist Line Felding
Hvordan føles det, når barnet begynder at forlade reden, og livet samtidig træder ind i en ny fase?
Med FAVN har sangskriver og digter Kristina Holgersen skrevet sig ind i tomrummet mellem kærlighed, tab og forvandling – og givet en stemme til den midaldrende kvinde i en livsfase, der sjældent fylder i litteraturen.
Digtsamlingen FAVN er blevet rost for sin ærlige og sanselige skildring af det moderne moderskab og har sat gang i debatten om det såkaldte empty nest-fænomen.
Til dette arrangement lægger Kristina Holgersen stemme til sine egne tekster, mens musiker og cellist Line Felding ledsager oplæsningen med stemningsfulde musikalske fortolkninger på cello.
Oplev et intimt og stærkt møde mellem ord og musik, hvor sårbarhed og styrke går hånd i hånd – og hvor både litteratur og lyd favner os, der står midt i livet og mærker det bevæge sig.
En del af Sydhavnens Litteraturfestival
Arrangementet er en del af Sydhavnens Litteraturfestival, der hylder mødet mellem ord og lyd. I år fejrer vi igen, ikke kun ordets kraft, men også musikkens magi – og inviterer dig ind i et sanseligt univers, hvor litteraturen præsenteres på nye og tværæstetiske måder. På tværs af oplæsninger, performances og koncerter smelter musik og poesi sammen og skaber oplevelser, der taler til både krop, intellekt og fantasi.
Festivalen er blevet til med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Praktisk
Arrangementet er gratis og det kræver ikke billet.
Program
Kl. 11.00 – Lydkompasset med Teater Østerlyd – musikalsk forestilling for børn (4-9 årige)
Kl. 11.30–14.30 – Papirpoesi – Kreativ workshop for alle aldre
Kl. 12.00 – Stemmer fra Tippen – Ungdommelig poesi
Kl. 13.00 – Koncert med Østerlyd feat. Emil de Waal og Gustav Ljunggren
Kl. 14.30 – Når digte bliver til lyd – foredrag med Bjarke Moe
Kl. 15.00 – Edith Södergran i nye klange – Ursula Andkjær Olsen & Jakob Bro
Kl. 15.45 – Kristina Holgersen læser overgangsdigtene FAVN med musik af cellist Line Felding
Kl. 17.15 – Poetisk koncert med Skammens Vogn
Glæd dig til en dag, hvor teater, musik og litteratur smelter sammen
Kontakt
Sydhavnens Bibliotek, Karens Minde
Wagnersvej 19