Kunstudstilling "Grafiske Tryk"
Om udstillingen
Mette Svendsens værker leger med farver, lys og mørke og inviterer beskueren til at opleve et univers, der både kan inspirere og give ro. Hun arbejder med grafiske tryk, mixed media og malerier, hvor naturens elementer og kunstterapeutisk praksis spiller en central rolle. Udstillingen taler også ind i Copenhagen Light Festivals lys-tema.
Fra lørdag d. 11. januar til fredag d. 11. april 2025, kan du opleve Mette Svendsens grafiske tryk på Kulturstationen. Udstillingen finder sted i Sløjfen og kan besøges dagligt fra kl. 9-20. Entré er gratis.
Følg Mettes kunst på Instagram: @muddha_buddha_art
KUNST i Sløjfen
KUNST i Sløjfen er et nyt koncept på Kulturstationen, der giver lokale kunstnere en platform til at skabe sanselige og inspirerende oplevelser for husets besøgende. Alle udstillinger åbner med en fernisering, hvor kunstneren deler sin proces og inspiration.
Alle udstillinger er åbne for alle interesserede.
Kontakt
Kulturstationen Vanløse, Sløjfen i Kulturhuset
Frode Jakobsens Plads 4
Kontaktperson
Kunstner Mette Svendsen