Ned på jorden af Teater Patrasket 6-100 år 

En rørende fortælling om forkælelse og fald – spillet med dukker, musik og vintage objekter i en meget herskabelig scenografi.

 De to gamle dukkeførere Martha og Arthur har været tjenestefolk i deres ungdom og fortæller nu historien om Constance: En rig og fornem pige, der er vant til at få alt hvad hun beder om – lige indtil den dag hun falder i søvn i en kasse og bliver fragtet langt bort til et fremmed og ukendt land. 

  • Tak for økonomisk støtte til Nordea Fonden 

Åbent Teaterværksted efter forestillingen 

Vær med på gulvet sammen med professionelle scenekunstnere fra Pandoras Teaterskole. Vi laver dramalege og små teaterscener. Du kan lave et kostume ud fra Pandoras kollektion og sætte dit præg på historien, vi skaber sammen. 

Teaterværkstedet er åbent og gratis for alle, der har billet til dagens forestilling. 

  • Åbent teaterværksted afvikles med støtte fra Vanløse Lokaludvalg

Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små. ​ 

Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, i Vanløse, Valby, Indre By, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg.

 

Kontakt

Kulturstationen Vanløse

Frode Jakobsens Plads 4

2720 Vanløse
Del med