Nytårscafé

Ryd op i dine stof- og garnrester og lad andre få glæde af dem

Start det nye år med en god gerning – både for dig selv og for miljøet.
Flittige Hænder i Vanløse inviterer igen i år til vores hyggelige Nytårscafé, hvor du kan få ryddet op i dine gemmer af restgarner, stofstykker og kreative materialer, der har hobet sig op i løbet af året.

Har du købt for meget? Har du små stumper liggende, du aldrig får brugt?
Så tag dem med! På Nytårscaféen kan du bytte, sælge for småpenge eller donere dine overskudsmaterialer. Det, du ikke længere kan bruge, kan måske blive til et nyt projekt hos en anden.

Arrangementet fremmer genbrug, forebygger spild og giver mulighed for at møde andre kreative i Vanløse – alt sammen i en afslappet og inspirerende atmosfære.

Søndag den 11. januar 2026
Kl. 13.00–16.00
Kulturstationen Vanløse, Herupsalen
Gratis entré

Nytårscaféen er arrangeret i samarbejde med Kulturstationen Vanløse.

Kontakt

Kulturstationen Vanløse, Heerupsalen

Frode Jakobsens Plads 4

2720 Vanløse

Kontaktperson

Flittige hænder i Vanløse

Del med