Politisk poetry slam med kamp og kampgejst

Det er poetry slam i Valby Kulturhus... og denne gang med politisk tema i bred forstand – i anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag (både de røde og de blå og dem midtimellem er velkomne).

Poetry slam om politik og kampen for en bedre verden (måske). I anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag. Slammerne fejrer og følger op på mærkedagen med kunstneriske og finurlige tolkninger af det politiske tema, måske endda på tværs af det politiske spektrum. Men i hvert fald med slam.

Kom med til sjove digte, skæve digte, digte der handler om noget, og ikke mindst lækre digte, digte der smager godt, digte der slår, og digte med hår. Og ja, når vi skriver "digte", så mener vi både digte og poetiske tekster og historier og litterære finurligheder og genrehybrider i meget bred forstand: Poetry slam er en konkurrence i talte ord med humor og nerve. Og især tankevækkende underholdning!

Vært tidligere slam-DM-vinder og generel slam-nestor Peter Dyreborg + medværts-revisor-performer Rasmus Rhode.

Plus de optrædende poetry slammere, som er:
Tomas Antvorskov Krag
Lærke Guldagger Falk
Samuel Kristensen
Catrine Honoré
Alma Risted Thordal Nielsen
Frida Øster Sørensen

Valby Kulturhus (teatersalen), fredag den 1. maj 2026, kl. 20.00-22.30 inkl. pause. Dørene åbner cirka 30 minutter før showstart (Bastard Café i Valby Kulturhus (med godt udvalg og gode priser) er dog åben tidligere).

Arrangeret af Peter Dyreborg & Co. i samarbejde med Valby Kulturhus (Kultur og Fritid Valby). Gavmildt støttet af Valby Lokaludvalg. Gavmilde præmiesponsorere er Bogforum, samt online-boghandel Mikrofest.

Kontakt

Valby Kulturhus

Valgårdsvej 4

2500 Valby
Del med