Porno, krop & populærkultur med Kristine Tiedt

Hvordan påvirker medier, sociale platforme og populærkultur vores syn på krop, grænser og seksualitet? Et forfatterforedrag & workshop med Kristine Tiedt hvor de unge inviteres til at udforske temaer som kropsidealer, trivsel og seksuel sundhed.

Foredrag og workshop med Kristine Tiedt 

Arrangementet tager udgangspunkt i Kristine Tiedts to bøger ”Orgasmebogen” og ”Hvad er porno” og omhandle sex og lyst. Ved at møde emnet igennem litteraturen, visuelt, narrativt og på nye måder, bliver det måske lettere at forholde sig til? Og man kan lære nyt! Kristine Tiedt er meget dialogparat og vil lægge op til samtaler, undren og spørgsmål. 


Om Kristine Tiedts forfatterskab
Kristine Tiedt er tegneserietegner og kunstner. I 2020 udkommer hun med hendes debut ”Orgasmebogen”. En tegneserie, der på satirisk og lettilgængelig vis belyser seksualitet og lyst gennem fakta og fiktion. Med udgangspunkt i bogens tre hovedpersoner inddrages historiske facts om særligt kvinders seksualitet, nyere forskning, videnskabelige data og centrale begreber og teorier. I 2023 udkommer Kristine med bogen ”Hvad er porno?” der er en opfølgning til Orgasmebogen. Tegneserien belyser også gennem masser af humor, hvem der ser porno, hvad ser folk, hvornår og hvorfor? Bogen henvender sig til alle. Både dem, der ser porno - og dem, der ikke gør.
Kristine holder foredrag om seksualitet & køn, og laver workshops, samt oplæsninger i hele landet for unge og voksne om emnet.



Praktisk info

Hvor: Kvansalen, Kulturstationen Vanløse
Hvornår: D. 15. december kl. 10-11.30

Anbefalet aldersgruppe: 8., 9. og 10. klasse
Tilmelding: Til Stine på au60@kk.dk. Skriv hvor mange I kommer og hvilken skole I kommer fra.
(Der er er begrænset antal pladser, så vi kører først-til-mølle-princip).
Arrangementet er gratis.


Vi anbefaler at I har tjekket bøgerne ud inden foredraget/foredragene. 
I kan tage hul på emnerne ved at lytte til podcasten: Kom du? | Podcast on Spotify


Vi glæder os til at se jer!

Kontakt

Kulturstationen Vanløse, Kvansalen

Frode Jakobsens Plads 4

2720 Vanløse

Kontaktperson

Stine (Børnebibliotekar)

AU60@kk.dk

Del med