Slangen i skuffen – om at skrive krimifortællinger
Hvordan skriver man en god krimifortælling? Hvordan udtænker man et spændende plot, skaber den rette stemning og holder læseren fanget?
Denne aften præsenterer fem forfattere deres historier fra den netop udkomne bog Slangen i skuffen. Vi skal blandt andet høre om Kældernæsmorderen, en forskrækkelse på Femø, en narkohandler på Lolland, Røverstuen og Balle-Lars – samt andre dramatiske historiske og fiktive begivenheder.
Med udgangspunkt i deres egne fortællinger lægger forfatterne op til en samtale om at skabe et plot, sætte en scene, opbygge spænding og bruge det danske sprog virkningsfuldt.
Kom og hør om arbejdet bag krimifortællingerne – og få inspiration til selv at skrive.
Tid: 21. oktober kl. 19.00
Sted: Kulturstationen Vanløse, Satellitten
Pris: 50 kr. for gæster
Tilmelding og spørgsmål:
DenDanskeSprogkreds@gmail.com
Arrangementet er skabt i samarbejde mellem Den Danske Sprogkreds og Kulturstationen Vanløse.
Om Den Danske Sprogkreds
Den Danske Sprogkreds arbejder for at bevare det danske sprog som fundamentet for dansk kultur og samfund og for at skabe gode betingelser for det danske sprogs udvikling inden for blandt andet kunst, kultur, forskning, uddannelse og nyhedsmedier.
Foreningen udgiver tidsskriftet Sprogkræsen fire gange om året og står bag flere bogudgivelser. Den Danske Sprogkreds arrangerer medlemsmøder med debat, fællessang og hyggeligt samvær samt større sproglige arrangementer.
Kontakt
Kulturstationen Vanløse, Satellitten
Frode Jakobsens Plads 4
Læs mere om arrangementet på Den Danske Sprogkreds