Star Wars Dag i Vanløse

Gratis familiedag for børn og voksne fra 4–99 år med jediskole, kreative værksteder, sminke og møder med ikoniske Star Wars-figurer.

The Force is strong with this one

Star Wars har siden 1977 tryllebundet generationer med episke fortællinger, helte, skurke og et univers, hvor fantasien får frit spil. Denne lørdag inviterer biblioteket til en Star Wars-dag for hele familien, hvor børn, unge og voksne kan opleve science fiction-universet gennem leg, kreativitet og fælles aktiviteter.

Dagen byder på et væld af oplevelser, hvor alle kan være med. Træn dine evner i jediskolen, byg dit eget lyssværd i det kreative værksted, eller deltag i quiz, skattejagt og sjove lege med klare referencer til Star Wars-universet. Der vil også være ansigtssminke, farvelægning og kreative perleplader med kendte figurer og motiver.

Publikum får mulighed for at møde frivillige cosplayers i detaljerede kostumer, når medlemmer fra 501st Legion og Troopers For Charity indtager biblioteket. Her kan du blive fotograferet sammen med galaksens karakterer og få et minde med hjem. De frivillige bidrager både med aktiviteter, rekvisitter og afvikling og er med til at skabe en levende og stemningsfuld dag.

Star Wars-dagen har fokus på aktiv deltagelse, bevægelse og fællesskab og er skabt som en åben og inkluderende oplevelse for familier i bydelen. Udklædning er meget velkommen, men ikke et krav.

 

Dagens program

 

Star Wars sminke

Kl. 11.30-14.30
Bliv sminket som en ægte Star Wars helt eller skurk (gratis, men efter først til mølle princip, hvor du stiller dig i kø. 
Sminkøren kan nå ca. 12 i timen).
 

Troopers for Charity - Jedi-skolen 

Kl. 12.00-12.30: Jedi skole 1 (30 min): – kræver billet som kan hentes gratis på dagen. Der er et begrænset antal.
Kl. 14.00-14.30: Jediskole 2 (30 min.) - kræver billet som kan hentes gratis på dagen. der er et begrænset antal.
Byg et lyssværd, tag dit eget med eller lån et, og vær med i Jedi-skolen , hvor kyndige Jedi-mestre instruerer dig i, hvordan man fægter med et lyssværd. Alle er velkomne 
Egnet til børn mellem 5-15 år - Børn under 5 år i ledsagelse af en voksen.
 

Christinas Kælder – Byg dine egne Star Wars rumskib og figurer

Kl. 12.00-14.30
Christina guider dig i, hvordan du kan bygge dine egne fede Star Wars rumskibe og figurer af genbrugsmaterialer.


Hele dagen:

Green screen Star Wars Hero Moment

Bliv fotograferet med en eller flere af flotte Star Wars karakterer fra Troopers For Charity og 501st Legion. Vælg en flot baggrund og få billedet sendt direkte til din email. Først til mølle køprincip 

 

Byg selv lyssværd

End sand jedi bygger selv sit eget lyssværd og det kan du også, og du må tage det med hjem ganske gratis!
 

Star Wars Quiz

Svar på galaktiske spørgsmål og få mulighed for at vinde en præmie.
 

Han Solo Huskeleg

Har du en hukommelse, der er bedre end Jabbas, så deltag i vores sjove huskeleg.
 

Star Wars farvelægning

Tag den med og læg farver på af de elskede Star Wars helte eller skurke imens.
 

Praktisk

Du behøver ikke billet, bare mød op. 
Enkelte af aktiviteterne kræver tilmelding på dagen, fordi der er begrænset antal pladser. Det gælder sminke og Jediskole. Her er det efter først til mølle princippet.

May The Force Be With You!

Kontakt

Kulturstationen Vanløse, Børnebiblioteket

Jernbane Allé 38

2720 Vanløse
Del med