Teatermagi: Bænken
Teater Refleksion
På en bænk i parken sidder en gnaven ældre dame. Hun vil helst være i fred, men det er svært, når skateboard’ere, hunde og alle mulige forbipasserende bliver ved med at dukke op.
Bænken er en rørende og humoristisk forestilling uden ord. Med dukker, varme og magiske hverdagsøjeblikke fortælles en historie om ensomhed, fællesskab og de små møder mellem mennesker, som kan gøre en forskel.
Forestillingen spilles i Stairway Teatersal.
Varighed: 40 min.
Gratis workshop
Efter forestillingen kan I fortsætte det kreative univers i en origami-workshop hos Pandoras Teaterskole. Sammen med papirkunstner Signe Sejerskilde Andersen folder I papirfugle, som bliver til en dekorativ uro. Læs mere herinde på hjemmesiden under "Det sker".
En del af Teatermagi i efterårsferien
Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små.
Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, Nørrebro, Vanløse, Valby, Indre By, Brønshøj-Husum, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg.