Teatermagi: Søndag

Hvad sker der, når familien vokser? En sjov og rørende forestilling om kærlighed, jalousi og det at blive storebror. 4-8 år

Teater Patrasket

Torstens mor skal have en baby. Det burde være en god nyhed, men Torsten er bange for, at han ikke længere vil blive elsket lige så højt som før.

Derfor prøver han alt muligt. Han forsøger at være nuttet og hjælpsom og finde ud af, hvordan kærlighed egentlig fungerer. For hvordan ved man, om der er kærlighed nok til alle?

Søndag er en sjov og rørende forestilling om de store følelser, der kan følge med, når en familie forandrer sig. Forestillingen er baseret på en historie af Kim Fupz Aakeson og fortælles med dukker, fortælling og lysprojektioner.

Forestillingen spilles i Stairway Teatersal
Varighed: 40 min.

Gratis workshop

Efter forestillingen kan børn og voksne lave deres eget familietræ som bogmærke med tegninger, farver og former inspireret af forestillingen. 
Det foregår på Børnebiblioteket, er GRATIS og kræver ingen tilmelding.

En del af Teatermagi i efterårsferien

Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små. ​

Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, Nørrebro, Vanløse, Valby, Indre By, Brønshøj-Husum, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg. ​

Kontakt

Kulturstationen Vanløse, Stairway Teatersal

2720 Vanløse
Del med