Tegning - model fast stilling

Torsdag aften i atelieret kan du træne din teknik og din iagttagelsesevne. Modelstudiet af den levende, nøgne krop giver dig som tegner, maler eller billedhugger et unikt indblik i f.eks. muskler & ansigt - vigtigt hvis du vil videre med din kunst.

I modsætning til croquis, hvor der er mange korte stillinger, vil stillingen være den samme hele aftenen i modelstudie. Det giver tid til fordybelse. Derfor arbejder deltagerne i modelstudier typisk på store billeder eller skulpturer. Alle teknikker er repræsenteret: olie- og akrylmaling, tegning, akvarel, kul og ler. 

Der vil være både kvindelige og mandlige modeller og der vil være unge og gamle modeller. Modellen sidder, ligger eller står i sammenlagt 2 timer i løbet af de tre timer modelstudiet varer.  

Du skal selv medbringe tegneredskaber, papir, lærred, ler. Du er velkommen til at bruge de staffelier, podier og tegnebrætter der er i atelieret.

Hvem kan deltage?
Der kommer mange erfarne og dygtige kunstnere torsdag aften, men mindre erfarne er naturligvis velkommen. 

De erfarne kunstnere deler gerne ud af deres viden og kan rådgive om teknik, materialer osv. 

Alle er velkomne. Der er en rar og hyggelig atmosfære og alle kan føler sig trygge. 

Har du brug for flere informationer?
Du er altid velkommen til at kontakte tovholderen Jørgen Thy: thy@imove.dk

Læs mere på facebooksiden "Croquis i Valby Kulturhus" her og se eksempler på værker der er blevet skabt torsdag aften.

Prisen dækker omkostningerne til model.

Kontakt

Valby Kulturhus, 4. sals værkstederne

Valgårdsvej 4

2500 Valby

Kontaktperson

Jørgen Thy

thy@imove.dk

Del med