TØJ (4-8 år), af Hvid Støj Produktion
Hvad sker der, når man vender en trøje på vrangen eller gemmer sig i en nederdel så stor, at man næsten forsvinder? I børneteaterforestillingen TØJ bliver klædeskabet til en magisk legeplads, hvor alt er muligt.
Her forvandles strømpebukseben til langhalsede fugle, en pelsjakke til en funky larve, og en kæmpe nederdel til en hel dansescene. Med leg, dans og humor undersøger forestillingen identitet, roller og bevægelse – og åbner et univers, hvor fantasien bestemmer.
Bag om
Bag forestillingen står skuespillerne Joy Anna Hall og Jon Stage i Charlotte Ladefogeds iscenesættelse. Publikum inviteres ind i et farverigt og foranderligt landskab, fyldt med finurlige væsner og uventede transformationer.
TØJ er produceret af hvid støj, der skaber scenekunst for børn og unge, som tør udfordre både sanser og tanker, og som giver publikum en intens og nærværende oplevelse.
Anmelderen sagde
"Med charme, gnist og smidighed tryller Joy Anna Hall og Jon Stage børnegenkendelige situationer og skønne fantasifulde væsner frem i Charlotte Ladefogeds sansesikre og ferme iscenesættelse" - Kirsten Dahl, Teateravisen
Medvirkende
Medvirkende:
Joy Anna Hall, Jon Stage
Producent: Hvid Støj Sceneproduktion
Komponist: Marcus Hjelmborg
Idé: Charlotte Ladefoged
Instruktør: Charlotte Ladefoged
Lysdesigner: Morten Ladefoged
Dukkemager: Rebekah Caputo
Kostumedesigner: Amanda Axelsen Sigaard
Producent: Rikke Baes-Carlsen
Kontakt
Valby Kulturhus
Valgårdsvej 4