Trut og Tramp – Puppet Junior i Kulbaneparken

I værkstedet Trut og Tramp kan du lave din egen elefant, inspireret af Haithi, den store vandrende dukke, der besøger Puppet Junior samme dag.

Elefanten er et stort og meget intelligent dyr med megagod hukommelse! Og så kan den kan trutte og trampe og vinke med sine ører. Der er også elefanter, som kan flyve, og der er dem, der kan danse, nogle kan være bittesmå og andre kæmpestore. Nogle er lyserøde, nogle helt grå og andre helt ternede! I Ida og Rebeccas workshop kan du slippe fantasien løs, og lave din egen elefant. Måske har du den perfekte snabel af en støvsugerslange eller de bedste ører, man kan røre, liggende hjemme hos dig selv - bare tag det hele med, og ellers er der masser af natur- og genbrugsmaterialer i biksen. 

Ida og Rebecca glæder sig til at lave elefanter sammen med jer - Trut! 

Rebecca Arthy er uddannet arkitekt, for dér kunne man tegne og bygge modeller. Det gør hun også nu - bare med teaterdukker, for de er meget sjovere, og kan laves af næsten hvad som helst. Rebecca har lavet dukker i alle størrelser og lavet workshops for børn, unge og voksne. Så er hun forperson for Unima Danmark, som er en NGO for international dukketeater sammenslutning, der ønsker at skabe fred i verden og dukketeaterkunst for alle. 

Ida Marie Tjalve har for meget lang tid siden studeret animations- og objektteater på London School of Puppetry – men hun er mest et stort legebarn og er bl.a. tilknyttet Den Røde Drage og Dragekompagniet som udøvende ”dragepasser”. Den Røde Drage og Dragekompagniet laver hyggelige, sjove og spændende kulturelle aktiviteter for børn i alle mulige sammenhænge – bl.a. på Rigshospitalet. 

Praktisk info 

Værkstedet er åbent:  

Torsdag d. 13. juni kl. 9-13 på Utterslev Torv  

Fredag d. 14. juni kl. 9-13 i Remiseparken 
Lørdag d. 15. juni kl. 10 – 16 i Kulbaneparken 
Søndag d. 16. juni kl. 10 – 16 på Musiktorvet  
 

For alle / Gratis og uden tilmelding 

PROGRAM I KULBANEPARKEN, VALBY / LØRDAG D. 15. JUNI KL. 10-16 

10.00 Værkstederne åbner  

10.30 Klods Hans, Svanen dansk-tjekkisk dukketeater (DK) / fra 3 år / 35 min  

11.30 Dragerne fra Djursland, Teater Skattetårn (DK) / alle / 25 min. 

12.00 Trashhh!!!, Zero en Conducta (E) / alle / 30 min. 

13.00 Hathi, Centre de Titelles de Lleida (E) / alle / 30 min. 

13.30 Tyren Ferdinand / Passepartout Theatre Production (DK) / fra 4 år / 40 min.   

14.30 Trashhh!!!, Zero en Conducta (E) / alle / 30 min. 

15.15 Hathi, Centre de Titelles de Lleida (E) / alle / 30 min. 

 10-16 Værksteder: 

Trut og Tramp med dukkeførerne Rebecca Arti og Ida Tjalfe / for alle 
Eventyrligt Drageværksted med scenograf Tanja Bovin / for alle 
Fra Papkasse til dukketeater med billedkunstner Sara Trier / fra 6 år 

EN DEL AF PUPPET JUNIOR 2024

Puppet Junior er Københavns helt egen udendørs dukketeaterfestival for børn og deres voksne. Over fire dage præsenteres det bedste danske og internationale dukketeater på byens pladser, og du kan dykke ned i fantastiske værksteder og lave din egen dukke. Puppet Junior er gratis at deltage i, og alle er velkomne til at være med!  

Tag madpakken, vennerne og familien med, og glæd jer til en skøn dag i dukkernes tegn! 

I 2024 er Puppet Junior støttet af Københavns Scenekunstudvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, Valby Lokaludvalg, Bispebjerg Lokaludvalg, Nordea-fonden, William Hansen Fonden, De Børnekulturelle Midler og Statens Kunstfond. 

Kontakt

Valby Kulturhus, Work shoppen foregår i Kulbaneparken

Del med