Whale in plastic ocean (GB) v. Vigerslev Bibliotek
Whale in Plastic Ocean er en sanselig og tankevækkende forestilling for børn fra 5 år og op. Med fysisk teater, akrobatik og magisk scenografi fortæller det engelske teater Circo Rum Ba Ba historien om en hval, der kæmper for at overleve i et hav fyldt med plastikaffald. Her kan du kravle ind i den kæmpe oppustelig kaskelothval, og møde altædende havskildpadder og andre eksotiske havdyr
Forestillingen spiller på letforståeligt engelsk og taler direkte til børns fantasi og nysgerrighed – men også til de voksne. Den inviterer hele familien med på en poetisk rejse under havets overflade, hvor billeder og bevægelser formidler vigtige budskaber om miljø, ansvar og håb.
Med humor, skønhed og alvor gør Whale in Plastic Ocean klimakrisen nærværende og relevant – og minder os om, at selv små handlinger kan gøre en stor forskel for fremtidens oceaner. Forestillingen starter med at du kravler ind i en kæmpe oppustelig kaskelothval.
Bemærk at forestillingen spiller flere gange ml. kl. 10.30 og 15.00 Der er plads til max 40 personer ad gangen. Pladserne er primært til skoler og institutioner efter aftale. Hvis der er plads til flere er alle andre velkomne.
Målgruppe: fra 5 år og op. Varighed 30. min.
En del af Københavns Gadeteaterfestival
Oplev gadeteater lige midt i gadebilledet, når Københavns Gadeteaterfestival indtager gader, pladser og parker i august. Fra den 24.-30. august 2025 besøger festivalen bydelene Amager Vest, Valby, Tingbjerg-Husum og Sydhavn og fylder dagene med sprudlende, spektakulære, intime og magiske teateroplevelser. Festivalen er gratis og for alle.
Københavns Gadeteaterfestival er en del af Danmarks Internationale Gadeteaterfestival og er støttet af Kulturministeriet, Canada Arts Council, Spedidam , Adami, Københavns Scenekunstudvalg, Nordea Fonden, Spar Nord Fonden, Valby Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, Kgs. Enghave Lokaludvalg, Tryghedspartnerskaberne i Folehaven og Tingbjerg-Husum, De Børnekulturelle midler (Valby og Sydhavn), Teater V, By og Havn, Bylivspuljen Ørestad Syd.
Københavns Gadeteaterfestival er også en del af Danmarks Internationale Gadeteaterfestival
Kontakt
Folehaven, Margrethehaven
Kirsebærhaven 23