Workshop: Billedsyning med Jette Berzelius

Kom og lær om teknikker og metoder til at skabe et smukt billedsyningsværk

På workshoppen skal vi arbejde med at ”male” med tråd og stof. Du vil lære om nogle af de forskellige teknikker, der skal til for at skabe et billede. Vi vil arbejde ud fra et udvalgt motiv, som kan udføres både med syning i hånden, med syning på symaskine og/eller en kombination af disse muligheder.

Hvor meget vi kan arbejde på symaskinen, afhænger af, både hvad den enkelte har lyst til, men også hvor mange, der har mulighed for at medbringe en symaskine, som har trykfod og teknik til frihåndssyning/stopning.

Jette medbringer forskelligt stof, vieseline, broderitråd og sytråd. Materialeliste over hvad du selv skal medbringe og forberede dig på, fremsendes til deltagerne. 

Om instruktøren 

Jette Berzelius er uddannet sygeplejerske, men har i de senere år udvist et stort talent inden for bl.a. billedsyning og deltaget i en række kurser i relation til dette. Jette er med sit stærke kunstneriske øje og sine færdigheder indenfor syteknikker desuden frivillig kostumier hos teatergruppen Pandora Teaterskole.

 

Praktisk info

  • Lørdag d. 9. november, kl. 10 – 14 på Kulturstationen Vanløse i Kultursalen
  • Pris for medlemmer kr. 240 og for ikke-medlemmer kr. 300. 
  • Obligatoriske materiale-udgifter, som afregnes direkte med Jette, udgør kr. 50,00.
  • Max 8. deltagere

Kontakt

Kulturstationen Vanløse

Frode Jakobsens Plads 4

2720 Vanløse
Del med