Kulturstationen Vanløses vision

Kulturstationen Vanløse skal være bydelens kulturelle midtpunkt og turde gå foran med kendte og ekstraordinære kulturtilbud af høj kvalitet - et medskabende, mangfoldigt og folkeoplysende mødested, der kan aktivere, begejstre og udfordre.

Toneangivende kulturoase

Kulturstationen vil være et nyskabende og attraktivt kulturhus med høj oplevelsesværdi.

Unik

Vanløse Kulturhus vil arbejde fremtidsorienteret og utraditionelt for at medvirke, sammen med de øvrige kulturhuse i Københavns Kommune, til at sætte dagsorden for det 21. århundredes kulturhus.

Oplevelser

Vanløse Kulturhus vil være et energifelt for mødet mellem mennesker og kultur, en mental servicestation med store oplevelser og gerne provokerende og tankevækkende tilbud til alle generationer.

Kendt og værdsat

Kulturhuset skal være en attraktiv samarbejdspartner for alle interessegrupper og respekteret for sit høje kvalitetsniveau og faglige indhold. Kulturhuset vil arbejde på at udbygge lokale som københavnske og landsdækkende relationer.