Lær at tegne figurer og karakterer m. Christopher Falkenberg
Vil du lære at tegne karakterer, der springer ud af papiret? Så kom og vær med, når tegneserieskaber Christopher Tjørnild Falkenberg inviterer til en kreativ workshop med fokus på karakterdesign. Du får indblik i, hvordan du gør dine figurer genkendelige, spændende eller sjove, uanset om de er dine egne, hentet fra fanuniverser, eller inspireret af virkeligheden.
Julemarked på Kulturstationen
Kom i julestemning, når Flittige Hænder i Vanløse igen inviterer til det hyggelige julemarked på Kulturstationen Vanløse den 22. og 23. november 2025 kl. 10.00–16.00. Entréen er naturligvis gratis.
Teaterworkshop: Den ensomme sok (fra 1 år og op)
I Teatersalen i Valby tryller vi ensomme sokker om til farverige sokkedyr, der både kan synge, snakke og charmere sig direkte ind på scenen.
I workshoppen leger vi med stof, lim og fantasi, mens vi skaber sjove karakterer med mund, hænder, horn og personlighed. Når sokkedyrene er klar, får de stjernestatus på scenen sammen med musik, interviews og små fortællinger om at være barn i Valby.
Hvem ved – måske gemmer din sok på et skjult scenetalent?
Workshoppen er gratis. og den ligger lige efter forestillingen TØJ
Halloween Gyserlabyrint
I efterårets mørke vender Pandoras Gyserlabyrint tilbage – mere uhyggelig end nogensinde. Kulturstationen forvandles til et forladt hus fuld af skygger, lyde og uopklarede mysterier.
Har du modet til at gå hele vejen igennem?
Træd ind – hvis du tør.
Varighed: ca. 10 minutter
Alder: For unge 10–15 år (adgang fra 8 år ifølge med voksen)
OBS: Ikke egnet for personer med hjerteproblemer eller følsomhed overfor stroboskoplys.
Udviklet af Teater Pandora i samarbejde med Pandoras Teaterskole og Kulturstationen Vanløse
Arvingen - Internationalt gæstespil fra Spanien
Oplev en aften, hvor kunst, sprog og kultur mødes på tværs af grænser. Som en del af Pandora Talks inviteres du til en helt særlig aften med gæstespil fra Spanien.
Medvirkende:
JRivera Producciones
Instruktør og dramatiker: Jorge Rivera
Skuespillere: Mariano Garcia Espada, Daniel Mateos Chatín
Teater Pandora (dansk)
Instruktør og oversætter: Lone Vibe Pedersen
Skuespillere: Caspar Samsø Clausen, Jonas Littauer
Program: Ca. 70 min.
Behind the Games: Kreative veje ind i spilbranchen
Hvad sker der egentlig bag skærmen, før et computerspil rammer millioner af spillere verden over? Spil skal udvikles, skrives, designes, testes og markedsføres – og det kræver alt fra fantasi og historiefortælling til grafik, lyd og strategi.
Denne aften løfter vi sløret for de mange kreative veje ind i spilbranchen. Du kender måske historierne om professionelle gamere, men langt flere lever af at skabe spillene bag kulissen. Her møder du et panel af forfattere, kunstnere og spiludviklere, der alle har fundet deres unikke indgang til en branche i rivende udvikling.
Årets tegneserier & graphic novels
Tegneserieåret der gik – de største hits og skjulte perler
Tegneserieeksperterne Dennis Jacob Rosenfeld og Mads Bluhm fra video- og podcasten Tosset med Tegneserier giver deres veloplagte bud på årets bedste læseoplevelser inden for tegneserier og graphic novels. De giver primært bud på det bedste til voksne og unge på dansk og engelsk, men taler også lidt om de bedste børneudgivelser på dansk.
Lørdagsrytmik 3-6 år
Til Lørdagsrytmik synger, trommer, danser og leger vi sammen. Vi spiller musik, synger sanglege og bruger hele kroppen. Det er nemlig vigtigt at stimulere børnenes sproglige, motoriske og kognitive evner i de tidlige år, da børnenes evne til at tilegne sig læring senere i livet, bliver markant styrket.
Det er smaddersjovt og billetten gælder 1 barn og deres voksen, der helt sikkert også bliver aktiveret!
Forældrecafé ved sundhedsplejerskerne
Forældrecaféen er for dig, der har lyst til at mødes med andre forældre med småbørn, som du kan dele viden og erfaringer med. Sundhedsplejerskerne faciliterer oplæg og bidrager til fælles drøftelser
Praktisk:
Forældrecaféen er åben hver torsdag mellem kl. 12.30-14.30 med skiftende temaer.
Oplægget starter kl. 13.00 og varer cirka en time. Efter oplægget er der mulighed for at tale med hinanden, erfaringsudveksle og drøfte forskellige spørgsmål. Sundhedsplejerskerne vil være til rådighed med viden og vejledning.
Åbent Laboratorie m. Rollespil
Kom med til en hel søndag i rollespillets tegn!
Til Åbent Laboratorie i Oktober kan du:
Lære mere om rollespil
Hvad betyder rollespil egentlig?
Hvad er forskellen på bordrollespil (som Dungeons & Dragons) og live-rollespil, hvor man klæder sig ud og spiller en rolle?
Man kan stille alle de spørgsmål, man vil – og vi svarer hele dagen.