Valby Bibliotek lukket på ubestemt tid
Weekendens stormvejr var ublidt ved Valby Bibliotek, da træet foran indgangen blev revet op med rode og desværre endte i bibliotekets gavl.
Det er endnu uvist, hvor stort omfanget af skaderne er, men Københavns Kommune er ved at danne sig et overblik og håber hurtigst muligt at kunne estimere, hvornår biblioteket kan åbne for gæster igen.
De øvrige lokale biblioteker har heldigvis ikke lidt skade under stormen, og de står naturligvis klar med bugnende hylder og hjælpsomt personale, så lad det være en god anledning til at besøge bibliotekerne i Sydhavnen, Vigerslev eller på Vesterbro.
Husk, at du kan kontakte Københavns Biblioteker mandag til fredag fra 10.00 til 18.00 på telefon 33 66 30 00.