Open call i Arnestedet – for unge kulturskabere

Vi inviterer nye projekter rettet mod unge ind i Arne Jacobsens ikoniske boder ved Enghaveparken. Unge kulturskabere mellem 15 og 30 år kan søge om brug af Arnestedet.

Arnestedet er navnet på den venstre af de ikoniske boder, der byder københavnerne velkommen i Enghaveparken. Arnestedet er rettet mod unge, og derfor hører vi gerne fra dig/jer.

Vi forestiller os events eller udstillinger, men lad kun fantasien sætte grænser! 

Rammer og retningslinjer 

I har i udgangspunkt boden til rådighed i 14 dage 

I skal lave noget, der er åbent for publikum – herunder mindst en offentlig begivenhed 

(En åben begivenhed forstås her som uden betaling (og uden tilmelding)) 

I skal selv markedsføre og invitere 

I har kun råderet over indendørsarealet i boden, men det er muligt at søge tilladelse om udearealer 

Se mere i de vedhæftede filer 

De vigtigste krav er 

Der må ikke opklæbes noget på de fire udvendige facader 

Der må ikke males, bores, sømmes, tapes eller lignende på de indvendige vægge og vinduespartier 

Brug af boderne skal indtænke en gennemsigtighed, således at man fra Enghavevej kan se gennem glaspartierne til parken. 

Kontekst og historie 

Boderne blev tegnet af en ung Arne Jacobsen under tegnestuen ved Stadsarkitektens Direktorat i 1920’erne til frugt- og grøntsagsudsalg. Arkitektonisk er de holdt i en funktionalistisk og for tiden moderne stil. Boderne blev revet ned i 1980’erne, men i forbindelse med skybrudssikringen af Enghaveparken blev de genopført i 2019. I dag flankerer boderne altså igen indgangen til parken – men de savner liv, legekammerater og nyt indhold. 

Boderne bestyres af Vesterbro Bibliotek og Kulturhus. 

Udstillingsperiode 

Det er muligt at lave udstillinger fra september 2024 til april 2025.

Økonomi 

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus kan ikke støtte ansøgninger økonomisk. Vi opfordrer til at søge hos følgende: 

Vesterbro Lokaludvalg: https://vesterbrolokaludvalg.kk.dk/  

Snabslanten (for ansøgere mellem 13-30 år bosat i Københavns Kommune): https://snabslanten.dk/  

Andre puljer i Københavns Kommune: https://www.kk.dk/brug-byen/kultur-og-projektstoette 

Bemærk, at alle projekter skal være gratis for deltagere og for alle. 

Derudover kan man som ung kulturskaber søge eventrådgivning hos Kraftwerket: https://kraftwerket.kk.dk/skab-kultur/skab-kultur-med-os/eventraadgivning  

Jura/forsikring 

Det er ikke muligt for at forsikre værker, medbragt inventar og lignende. 

Al aktivitet foregår på eget ansvar. 

Boden er udelukkende til ikke-kommerciel brug. 

Ansøgning 

Send en kort ansøgning til skabkultur@kk.dk. Maks. 1 side tekst og 1 side visuelt materiale. 

Vi vægter originalitet og diversitet. 

Vi vil gerne høre fra jer senest 17. juni 2024

 

Her kan du se billeder fra tidligere projekter i Arnestedet

Linda Hilfling Ritasdatter og Kristoffer Gansing.
Linda Hilfling Ritasdatter og Kristoffer Gansing
Mette Wandel Kampmann
Mette Wandel Kampmann
Elever fra Billedskolen i Tvillingehallen