Videoboganmeldelser (tilkøbes)
Vi tilrettelægger et forløb, hvor en klasse lærer at lave en videoboganmeldelse. Vi viser eleverne, hvordan de sammensætter tekst, billeder, videoklip og lyd. Her får eleverne mulighed for at lege og eksperimentere og ender med et produkt, de kan være stolte af.
Eleverne har på forhånd læst en bog, og om det er en fælles bog, som læreren har valgt eller en selvvalgt, er op til den enkelte lærer. Der er både fokus på indholdet i anmeldelsen - hvad det er vigtigt at huske at sige om bogen, og samtidig på formen – hvordan præsenteres det bedst muligt.
Vi ønsker at give eleverne en forståelse af, hvorfor og hvordan de kan snakke om bøger med hinanden, og kendskab til et digitalt værktøj. Begge dele kan forhåbentlig bidrage til deres øvrige undervisning.