Legestue i Vesterbro Bibliotek & Kulturhus

Der er åbent i legestuen i dagtimerne.

Om dagen kan du have kvalitetstid med dit barn og andre rare børn og forældre. I legestuen er der plads til store armbevægelser og masser af tumlen. I hiver bare legesagerne frem, og så er der dømt fri leg. Legestuerne er åbne for børn i alle aldre, og vi håber at store og små kan lege med hinanden og give plads og rum til, at alle kan være der. Der vil dog primært være legetøj til de 0-4-årige.

Du dukker bare op, når det passer dig og dit barn. 

Det koster ikke noget at deltage, men du skal rydde lokalet op så det er klar til at blive brugt til andre formål. Så husk det, hvis du er den sidste der går.

I legestueskabet står der kaffe og te, som du kan købe (MobilePay) til 5 kroner koppen.

Praktisk om legestuen

Dag: Mandag til fredag

Tid: Kl. 8.00 til 15.30

Sted: Lokale Helgasalen 1.1, 1. sal

Pris: Gratis

Målgruppe: Børn mellem 0-4 år og deres voksne.

Tilmelding: Tilmelding er ikke nødvendig - du møder bare op.