Find rundt i Valby Kulturhus

I Valby Kulturhus gør vi meget ud af skabe gode rammer for kreativ og kunstnerisk læring, udvikling og udfoldelse. Du kan låne lokaler til dit kulturprojekt, og på etagerne finder du Bastard Café, Børnekulturstedet, Spillaboratoriet og Værkstederne.

Hvor finder jeg hvad?

Vis alle

Kælderen: Øvelokale

I kælderen finder du øvelokalet, som du kan booke til dig og dit band via bookbyen.dk.

Foyeren: Teatersalen

Går du ned ad gangen til højre for kulturhusets hovedindgang finder du vores teatersal. Her afholdes der løbende koncerter, teater og foredrag. Desuden har du mulighed for at booke salen til dit eget arrangement via bookbyen.dk.

Stuen: Bastard Café

På stueetagen finder du brætspilscaféen Bastard Café. Caféen har over 100 spil, som er gratis at spille hele dagen. Mens du spiller, kan du bestille lækkerier fra menukortet der byder på varme og kolde drikke, øl og vin samt diverse lune retter. 

Tag din mor og far, dine venner eller kæreste, bedsteforældre eller en helt fjerde under armen. På Bastard Café er der noget for enhver smag.

Du kan læse mere om caféen, åbningstider mm. her.

2. sal: Børnekulturstedet

På anden sal holder Børnekulturstedet Valby til, hvor der tilbydes hold for børn og unge inden for dans, rytmik, rollespil og teater. Hver mandag og torsdag er der desuden åben legestue. Det kan du læse mere om her: Legestue mandag og torsdag | Kultur og Fritid V

3. sal: Spillaboratoriet og mødelokale 3.4

Spillaboratoriet

Tredje sal er husets centrum for nørder og spil- interesserede i alle aldre. I Spillaboratoriet kan du møde for­eninger, fællesskaber og projektgrupper inden for rollespil, D&D, Warhammer, brætspil og cosplay eller låne lokaler til dine egne nørdede aktiviteter. 

Mødelokale 3.4

Lokalet er velegnet til møder, kurser og workshops og kan rumme op til 35 personer. Book lokaler via Book Byen og læs mere om Valby Kulturhus' udlejningslokaler her: Udlejningslokaler i Valby Kulturhus.

4. sal: Værksteder

På fjerde sal har du mulighed for at udfolde dig kreativt i vores forskellige værksteder. Her finder du husets keramikværksted, og vores MINI FabLab med 3D-printere, lasercuttere, tekstilprintere, et syværksted og et analogt trykkeri. Det er også på denne etage, at du finder husets keramikværksted og et atelier som frit kan benyttes. 

5. sal: Møde- og selskabslokale

Velegnet til møder, kurser, konferencer, workshops og selskaber.
Lokalet har ikke adgang til køkkenfaciliteter, vand eller service.
Op til 80 personer. Egner sig til 60 siddende gæster ved selskaber. Book lokaler via Book Byen og læs mere om Valby Kulturhus' udlejningslokaler her: Udlejningslokaler i Valby Kulturhus.