Skåle med inspiration fra dyreverdenen

Vi laver skåle som vi omdanner til dyr med fødder, ører, øjne, snuder, med mere.

Der anvendes følgende teknikker: kvætsning, sammenføjning af leremner, glasering.

Kvætsning: En metode hvor leret med fingrene presses ned i en gipsform. Derved laves et aftryk af formen som er en halvkugle. Halvkuglen omdannes til en skål inspireret af dyreverdenen ved at påføre fødder, ører, vinger mm.

Sammenføjning af leremner: lerdelene i form af fødder, øre mm. sættes fast skålen med slikker

Glasering: dyreskålene males med farvet underglasur og påføres derefter gennemsigtig glasur.

Eleven skal især bruge sin taktile sans til sammenføjning af lerstykker i kvætseformene og vurdere tykkelse af væggen i sit arbejde, samt udjævne og udglatte overfladen. Desuden skal børene omdanne halvkuglen til en funktionel skål samt overføre karaktertræk fra bestemte dyr som de selv vælger.

Første undervisningsgang: Udformning af lerskål. Eleverne skal skabe en keramikskål ved at udtrykke og sammenføje lerstykker i en gipsform, kvætseform.

Indersiden skal bearbejdes så den fremstår glat og ensartet. Herefter vendes skålen ud og yderside og kant glattes. Der kan nu laves de dele der skal bruges til at omdanne formen til et dyr som fastsættes med slikker.

Fagord: Kvætsning - kvætseform - gipsform

Skærv- tykkelse af leremnets væg

Slikker – blød lermasse til påsætning og sammensætning af halvvåde lerdele.

Anden undervisningsgang: Glasering. Eleven skal denne gang male sin skål indvendig og udvendig med underglasur i forskellige farver af eget valg og herefter påføre transparent glasur.

Fagord:

Underglasur – en glasur eller farve der påføres med pensel som efterfølgende tilføres transparent glasur.

Forglødning - første brænding af leremme

Glasurbrænding – anden og sidste brænding af leremnet