Københavns Kommunes logo

Keramikværkstedet i Valby Kulturhus

Velkommen til keramikværkstedet i Valby Kulturhus.

Keramikværkstedet ligger på 4. sal i et værkstedsfællesskab med atelieret og Copenhagen Fablab. I keramikværkstedet forefindes bl.a. flere drejeskiver, pladerulle og bordarbejdspladser.

På værkstedet må kun benyttes stentøjsler, som købes i værkstedet via Mobilepay. Nummeret finder du på 4. sal i Keramikværkstedet. I kiloprisen for ler, betaler man også for glasur, forglødning og brænding. Kun stentøj der er produceret i keramikværkstedet i Valby Kulturhus, må brændes i husets ovne.

Værkstedet har ler, begitning og glasur til rådighed - vil du bruge andre redskaber end dem, der findes på værkstedet, må du selv medbringe dem.

Du må ikke anvende keramikværkstedet til serieproduktion eller produktion til kommercielle formål.

Der foregår heller ikke undervisning på værkstedet - her henviser vi til keramikkurserne hos Vesterbro Bibliotek og Kulturhus. Det anbefales derfor, at du i forvejen har kendskab til at arbejde med ler, for at få bedst mulig oplevelse af værkstedet.

Besøg hjemmesiden for Vesterbro Bibliotek og Kulturhus' keramikværksted her.

Hvordan bliver man bruger i keramikværkstedet?

Der er midlertidigt lukket for optag af nye brugere. Når værkstedet bliver åbnet for nye brugere igen, vil det fremgå af siden her.

Kalender

Brugere af keramikværkstedet opfordres til at booke aktiviteter ind i den fælles kalender.

Den fælles kalender for keramikværkstedet finder du her. 

Aftaledokument vedr. brugeradgang til værksteder i Valby Kulturhus