Dans for børn med en voksen

To aldersopdelte hold for 2-5-årige + en voksen. Søndage med Stands & Dans i Valby Kulturhus.

Med leg og fantasi skaber vi magi. Vi kan trampe og larme, rulle som bolde og flyve som fuglen. Vi vækker vores sanser og går på opdagelse sammen.

Med vores kroppe kan vi være små og store, vilde og stille eller sammen og alene. Vi opfinder balancer både alene, i par og med hele gruppen. Vi finder også sammen på en masse løft, forskellige spring og udførsker måder at bevæge os på over gulvet.

På denne måde nærmer vi os med små skridt det kreative danseudtryk.

Vi skaber et rum hvor vi danser sammen voksen og barn eller med hele gruppen. Vi bevæger os i 40-45 min hvorefter vi har 5 minutter til at gasse af – før næste hold starter.

Tilmelding: Dans med en voksen i Valby Kulturhus